onsdag den 6. maj 2009

XP: ClearType - pænere skrifttyper på skærmen

Problem: Billedrørsskærm er udskiftet med en fladskærm og skrifttyperne i XP ser nu underlige ud.

CTR/billedrørsskærme og LCD/fladskærme fremviser ikke et skærmbilled på samme måde og specielt fladskærmen har brug for lidt hjælp til at vise pæne computerskrifttyper.

I Windows XP er der en funktion - ClearType - som hjælper med at udglatte/jævne skrifttyperne så de står mere tydeligt og detaljeret på en fladskærm.

Hvis f.eks bogstaverne på skærmen består af grove prikker eller de på anden måde ser frygtelige ud - så kan det være at ClearType-funktionen i Windows XP er slået fra.

Sådan kontrollerer/aktiverer du ClearType i Windows XP:
  • Højreklik på et tomt sted på dit skrivebord og vælg "Egenskaber"
  • Vælg fanebladet "Udseende" og klik på "Effekter" (nederst til højre)
  • Sæt X ved "Brug følgende metode..." og vælg ClearType i rullemenuen.
Klik på OK og dine skrifttyper på skærmen skulle nu se meget bedre ud.
(Det kan være at du skal/bliver bedt om at genstarte computeren før resultatet kan ses.)

Du kan også bruge ClearType funktionen på en billedrørsskærm - men dog uden den helt store forskel i kvaliteten.