lørdag den 25. april 2009

Hvad betyder fejlkoderne 403 og 404 mfl

Bander og svovler du over din internetforbindelse når der kommer en 3-cifferet fejlkode i browseren?

Det er der ingen grund til - din internetforbindelse er ikke skyld i en 4xx eller 5xx fejlmeddelse - det er helt din egen eller måske webserverens skyld :-) Her er betydningen af de mest almindelige fejlkoder:

400 Bad Request - Forkert forespørgsel.
Det betyder at den linkadresse som du har skrevet, eller klikket på, ikke eksisterer. Du har måske lavet en slåfejl i webadressen eller der er måske en fejl i det link du har klikket på.
Fejlen kan dog i visse tilfælde skyldes at du ikke må se websiden.

401 Unauthorized - Uautoriseret forespørgsel
og 403 Forbidden - Forbudt.

Du har ikke tilladelse til at se den pågældende webside - typisk fordi at websiden er beskyttet og kræver en adgangskode.

404 Not Found - Ikke fundet.
Det betyder at websiden ikke findes på serveren. Hvis du har skrevet linkadressen korrekt - kan websiden være blevet slettet eller måske omdøbt.

500 Internal Server Error - Serverfejl
Serveren har et problem og du må nok vente indtil der er en administrator der "sparker" til serveren.

503 Service Unavailable - Serveren svarer ikke.
Typisk en midlertidig fejl pga vedligeholdelse eller overbelastning af serveren - prøv igen efter nogle minutter.