Hvis du overvejer at genoplive en gammel computer, men lige mangler et operativsytem, så skulle du prøve at installere et linux styrestem.
Ubuntu Linux er et gratis komplet operativsystem, med internetbrowsere, mailprogrammer, en komplet kontorpakke, tegneprogram, billedbehandlingprogram og masser af andre programmer. Alle programmerne er fulde versioner og helt gratis.
Det er muligt at afprøve Ubuntu Linux uden at man installerer noget på ens computer - man indsætter bare CDen, genstarter computeren og du kan boote op i Ubuntu Linux.
Alt går dog lidt langsomt, da hele styresystemet så kører via CD drevet - og du kan da heller ikke gemme noget som helst. Hvis du bare holder dig fra installations-ikonet på Ubuntu-skrivebordet, er det nærmest umuligt at lave ulykker på computeren.
Når du kører Ubuntu via CDen er det de færreste af programmerne der har danske menuer. De fleste danske sprogfiler bliver først hentet via internettet, helt automatisk, når du vælger at installere styresystemet på en computer.
De absolutte minimumskrav til Ubuntu er en 300MHz PC med 64 MB ram og et CD-drev - men en 1 GHz computer med 384 MB ram og 20 GB hardisk er at foretrække hvis man vil kunne afvikle programmer uden alt for meget ventetid :-)
Sådan får du fat i Ubuntu Linux:
- Download den seneste version hos Ubuntu og brænd selv en CD. (download tager mindst 1 time på en 2mb forbindelse)
- Du kan bestille en gratis CD hos Ubuntu. Du skal heller ikke betale noget gebyr/porto og du tilmelder dig absolut ingenting. Men - der kan godt gå 3-12 uger inden CDen ligger i postkassen.
- Du kan købe en Ubuntu CD hos Linuxpusher (dansk webbutik) CDen koster 20 kr plus alm brevporto.
- Eller du kan måske få en kopi af en anden person - og du må også gerne selv kopiere Ubuntu CDen og give den væk.
Start med lidt fup & fakta og gå så til begynderguiden.
Hos UbuntuDanmark - kan du få hjælp, tips og support til Ubuntu. (Hvis du kan se de små bogstaver i topmenuen:-)