mandag den 30. marts 2009

Windowstip: Vis alle filer i Windows Stifinder

Som standard bliver en del filer og alle filendelserne skjult i Windows Stifinder - men du kan nemt få vist alle filerne og endelserne.

Åben Windows Stifinder og gå op i menuen "Funktioner"
- vælg punktet "Mappeindstillinger"
- vælg fanebladet "Vis"

Hvis du vil se alle skjulte filer og mapper - marker "Vis skjulte filer og mapper".

Vil du kunne se endelserne på filerne - fravælg "Skjul filtypenavne for kendte filtyper".

Du kan også højreklikke på nogle af de andre indstillinger for at læse mere om hvad den enkelte indstilling gør.