tirsdag den 24. marts 2009

Foxit Reader - Letvægts PDF fremviser.

Er Adobe Reader en evighed om at åbne PDF-dokumenter - så prøv at bruge Foxit Reader til at læse PDF-filerne.

Hvis du har en lidt ældre computer, kan Adobe Reader være meget lang tid om at starte op, og derefter lige så lang tid om at fremvise PDF-dokumentet.

Men i stedet for Adobe Reader, kan du benytte en anden og hurtigere PDF-fremviser. Foxit Reader er gratis, starter hurtigere op og indlæser en PDF-fil, uden at din computer får åndenød.

Foxit Reader bliver som standart installeret på engelsk, men du kan efter installationen, gå op i menuen "Language" og vælge dansk sprog. Du skal herefter (måske) give Foxit Reader lov til at downloade og installere de danske programmenuer.

Download Foxit Reader hos Foxit Software. (fylder kun 4mb)

Foxit Reader kræver en computer med win2000, XP eller Vista.
Anbefaling - fravælg installationspunkterne: Foxit toolbar og Ebay.