tirsdag den 27. januar 2009

Picasa - et gratis digitalt fotoalbum.

Bruger du Windows Stifinder til at holde styr på dine fotos? Så har Google det helt rigtige billedbehandlingsprogram til dig - og det er endda gratis.

Med gratisprogrammet Picasa fra Google, kan du holde styr på alle dine digitale fotos og meget nemt organisere dem i albums, tilføje billedtekster eller brænde dine billedsamlinger på CDer.

I Picasa er det let at beskære eller redigere fotos - og det kræver kun få klik med musen at lave billedcollager eller diasshows. Picasa kan også overføre billeder fra digitalkameraet til PCeren.

Download Picasa på dansk.

Google tilbyder også Picasa Webalbum, hvor du helt gratis får 1Gb onlineplads, som du kan bruge til onlinebackup, eller til at dele dine billeder med andre. Du bestemmer selv, hvem der må se hvilke fotos eller albums. Du kan bruge Picasa-programmet til at oploade fotos til Picasa Webalbum. Besøg Picasa Webalbum
(For at kunne bruge Picasa Webalbum skal du have/oprette en gratis Google-konto).