søndag den 15. marts 2009

Microsoft Word Viewer

Sådan læser eller udskriver man et Word-dokument, uden Microsoft Office er installeret på computeren.

Får du nogle gange et Word-dokument (*.DOC/*.DOCX) som du ikke kan åbne/læse - så "mangler" du nok Microsoft Word. Dokumentet er oprettet med Microsoft Word, der er en del af Microsoft Office pakken.

Du behøver dog ikke at anskaffe dig Microsoft Office, for at se eller udskrive dokumentet. Microsoft har et lille gratis program - Word Viewer - der kan åbne og fremvise dokumentet.

Du kan ikke selv starte Word Viewer - programmet har heller ikke noget ikon i program menuen - men Word Viewer starter automatisk når du åbner et dokument i Wordformat.

Download og installerer Microsoft Word Viewer (direkte link)

Læs også:
OpenOffice - en gratis kontorpakke på dansk