Hvor er der informationer om drift- og kvalitetsproblemer med TV/Internet i Nykøbing Sjælland Antenneforening?
Driftinformationerne kan man måske se på Canal Digitals webside (internt link) - men som regel kun hvis der er tale om større afbrydelser gennem længere tid. Oplysninger om generelle problemer med drift eller kvalitet - kan normalt kun fås ved telefonisk henvendelse til Canal Digital.
På Nykøbing Sjælland Antenneforenings webside er der sjældent informationer om driftproblemer eller vrøvl med kvaliteten - Nykøbing Sjælland Antenneforening ønsker åbenbart ikke altid at informere (offentligt) om generelle problemer med pakkeløsningen fra Canal Digital.
Canal Digital leverer dog også det samme produkt til Smørum Kabelnet - hvor informationsniveauet om kvaliteten og tekniske problemer er større. Smørum Kabelnet har også et medlemsforum (direkte link) hvor specielt TV-delen bliver diskuteret.